Social- og Boligstyrelsen udgiver nyt nationalt anneks til eurocodes til beregning af fastgørelse i betonkonstruktioner

Publiceret 03-02-2025

I bygningsreglementet BR18 findes kravene til beregning af bærende konstruktioners sikkerhed i Danmark. Kravene består af de såkaldte eurocodes, som er europæiske standarder, og de danske bilag, der hedder nationale annekser

Nu ligger det nationale anneks færdigt til den europæiske eurocode, der fastlægger en designmetode til beregning af fastgørelse i betonkonstruktioner med tilhørende krav til forhold om sikkerhed.

Det nationale anneks, som netop er udgivet, hedder: DS/EN 1992-4, Eurocode 2 – Betonkonstruktioner – Del 4: Dimensionering af befæstelsesdele til anvendelse i beton. Dette anneks hører til den første generation af eurocodes og er udarbejdet i regi af Dansk Standard.

Alle nationale annekser til eurocodes kan findes på bygningsreglementet.dk

Du kan læse mere om Social- og Boligstyrelsens arbejde med at udarbejde den kommende generation af nationale annekser her:

Eurocodes og nationale annekser | Social- og Boligstyrelsen